Energien for September

Hvad er energien for september?

Som mange af jer nok har oplevet, så har august været en intens måned. Der er sket mange ting mht. opgør, oprydning, at miste og at give slip. Det er ikke fordi alle har haft en torbulent tid, men der har været mange som har skulle gennemgå nogle processer, så de endeligt kan give slip på det som holder dem tilbage, for derefter at kunne komme videre med sig selv. Det er virkeligt handlingens tid.

Nu skal vi i gang med septembers energier og jeg har trukket 2 kort, som viser hvor den gennemgående energi og fokus skal lægges. Jeg har trukket Doreen Virtues – Mary Queen of Angels kort. Det første kort var Inner Child (det indre barn). Det at se på dit indre barn menes her, at finde den lethed, glæde og positiv syn på livet og din fremtid frem, som et barn – men samtidig, at passe på dig selv.

Børn er meget i nuet og fokusere kun på hvad der sker her og nu. De fleste kan også bedst lide at lave det, som de ved de er gode til. De gider ikke det som ikke giver dem glæde. De stiller ikke spørgsmål til hvad der er eller skal ske, med mindre det er noget de ser frem til. Det er en del af det, som du skal se på i september – at se frem til det som giver dig glæde i stedet for at holde fast i det som ikke gør. Det kan være alt fra at blive rask, at få eller slip et fast forhold, et venskab, arbejde, bolig, osv. Hvad er det som tynger dig lige nu? Hvad kan der gøres?

Det andet kort var Sobriety (ædruelighed). Der er selvfølgeligt nogen som mener, at det ikke har noget med dem at gøre, da de ikke drikker for meget. Men ædruelighed er meget mere end det. Det kort står for, at det som du gør eller indtaget eller røger er ikke længere til gavn for dig. Det er nemlig vigtigt nu, at kunne se klart og det er svært, hvis du er ved at dulme dine tanker eller følelser med et eller andet. Det at dulme noget, er jo ikke det som reelt giver dig glæde.

Hvis man skal inspireres eller have fokus på hvad du gerne vil have ud af livet, skal man være helt ”vågn”. Man skal mærke efter når kroppen og omgivelserne giver dig et signal om hvad der sker. Hvis det er en følelse af glæde, så kan man bedre mærke følelsen og samtidig bemærke hvad det egentligt er, som giver den glæde. Det samme gælder når man får en inspiration – så får man mere lyst til at reagere og handle på den inspiration. Det er altså vigtigt at koncentrere dig om dig selv, som det aller første. Det er ikke fordi du skal ignorere eller glemme andre, men du er til bedre gavn for andre, hvis du koncentrere dig om hvad du vil have ud af livet og som giver dig glæde. Så kommer resten derefter. Det gælder alle, som hele tiden tænker på hvad andre mener og tænker og synes vi skulle gøre og hvad vi føler vi skulle/burde gør for andre. Hvis det ikke kan forenes med andres meninger, så hold fast i det som du virkeligt føler er det rigtige for dig.

Så september måned handler om fokus og ikke om at dulme dine følelser eller tanker med hvad du indtager eller ryger (sukker, cigaretter, hash, spiritus, øl, osv.). Det er handlingens tid. Selv om det kan være hårdt at tag det første skridt, så bliver det bedre så snart du tager det næste. Vi er netop også i en energimæssig tid, hvor ting sker hurtigt. Så når du sætter dig noget for, så sker det hurtigere end det plejer. Men det er også fordi du skal videre til næste fase af dit liv – hvis du altså har stået i stampe og ikke er glad. Har du haft tanker om forandringer, så er det nu det skal ske. Der er nemlig rigtigt meget som falder på plads nu. Så glæd dig!

Lys og kærlighed og rigtig god september!

Lisa Hausgaard – clairvoyant healer og zoneterapeut