* Foredrag

Spirituel aften

Har du lyst til at samle nogle venner og prøve noget nyt? Er I interesseret i clairvoyance eller den spirituelle verden? Er der måske én som skal holde en polterabend for den kommende brud? Så er en spirituel aften med mig, måske noget som kunne give jer en god oplevelse.

En spirituel aften kan tilrettelægges lidt efter behov. Jeg laver enten en meditation eller holder et mindre foredrag efter jeres ønske (f.eks. om karma, engle, reinkarnation, osv.) og laver clairvoyance på de deltagende. Clairvoyancen kan foregår enten ved, at jeg laver en personlig tarotkorts læsning for den enkelte, hvor man sidder tilbagetrukket fra de andre eller ved, at jeg laver en generel clairvoyance for hver, hvor alle er med.

Hvad er tarotkort læsning? Jeg har flere sæt tarotkort som jeg tager med. Man vælger et sæt, blander dem, og stiller de spørgsmål man nu har til kortene og lægger et kort for hvert spørgsmål. Denne aften får man lov til at trække op til 3 kort. Så fortæller jeg dig hvad kortene svarer mht. dine spørgsmål.

Varighed: ca. 2,5 timer – max. 10 deltagere.