Fuldmåne 7. aug. 2017

Fuldmåne kl.20.12 og måneformørkelse.

Ved denne fuldmåne er der også en måneformørkelse. Når der er måneformørkelse, forstærker det altid den pågældende energi der er omkring fuldmånen. Du har nok lagt mærke til, at emotionerne er meget svingende for tiden. Du bliver hurtigt opfarende, men falder hurtigt ned igen. Du er glad det ene øjeblik og trist og usikker det næste. Dit stressniveau er også svingende og så tager dit selvværd også nogle dyk.

Alt dette er normalt lige nu. Husk du er stadig i gang med nogle processer fra sidst fuldmåne og nymåne. Det betyder så også, at dit forhold til andre, din partner, kollegaer mm. er stadig ved at blive bearbejdet i din energi, tanker og psyke. Der er mange ting, at forhold sig til fordi der også stadig er nye situationer, at forholde sig til – det stopper ikke lige med det samme.

Tag det som positivt, at du er ved at få mere styr på dig som person, og hvad du vil have ud af livet. Det mere det er på plads, det bedre vil du have det – både med dig selv, såvel med andre. Du burde også føle, at du har mere fokus på det som er vigtigt for dig. Så i stedet for, at du har tankerne flyvende rundt på mange ting, uden der er noget som virkeligt bliver til noget, er der færre ting nu, som du har fokus på, men det gør også, at du er mere målrettet i det du laver og tænker på.

Endnu engang, er det ikke mærkeligt, hvis du stadig er træt, uanset hvor meget du sover. Dit helbred kan også drille lidt, men det gør ikke noget – sov så meget du kan og når du vågner, tænk kun på det positive i dit liv og dine mål. Det vil skubbe en del til det hele. Husk også at drikke meget vand, da nyrene skal renses, da nyrene står for livsenergi og livsglæde.

Husk altid at være opmærksom på dine tanker og handlinger et par dage op til, under og efter fuldmåne, for det viser dig hvordan energien er netop for dig den kommende måned.

Jeg håber for dig, at du får en rigtig dejlig fuldmåne med en masse skøn opløftende energi!

Lys og kærlighed – Lisa Hausgaard –  clairvoyant healer og zoneterapeut.