Der er fuldmåne den 11. april kl.08.09.
Så er der en stærk fuldmåne igen. Denne gang handler det meget om kommunikation, og at genstarte/genopfriske eller afslutte dine forhold og finde din styrke.
Det er en tid hvor det er vigtigt at få kommunikeret ud, hvordan man har det, føler, ser ting, opfatter ting og andre mennesker. Om det er ved tale, sang, at skrive, male eller på anden måde, men få det ud, hvordan du har det. I den forbindelse handler det meget om at stå fast i din beslutning om hvad du vil med dit liv og måske ”sætte din fod ned” overfor dem som måske ikke er helt enige med dig og evt. giver dig modstand.
Normalt taler jeg ikke om chakra, men denne gang gør jeg, da jeg kan mærke, at halschakra (blå, kommunikation) og rodchakra (rød, jordforbindelse) er i fokus og bliver meget påvirket af denne fuldmåne. Hvis man ikke får kommunikeret det ud man har brug for, så vil man føle en form for blokering i halsen. Det kan opfattes ved at have ondt i halsen, en trykken ved halsen, pludselige problemer med skjoldbruskkirtlen (som påvirker stofskiftet, mm.) eller andet. Når det gælder rodchakra ’et handler det om evt. problemer, uro, smerter med fødder og ben, irritation i underlivet, manglende jordforbindelse eller et generelt behov for at komme udenfor. Det er bare for at oplyse dig, at sådan kan det godt opfattes eller føles lige nu.
Når det handler om ens forhold, specielt til ens partner/ven/familemedlem, er det tiden hvor du skal gør op med dig selv, om du vil fortsætte i forholdet, trods evt. problemer eller afslutte det. Hvis du vil fortsætte, så er det vigtigt du gør noget, for at vise, at du vil starte på en frisk. Få et nyt syn på hinandens forhold, og så gør noget andet end I plejer, for netop at forbedre jeres forhold. Hvis du ikke føler, at du ”hører hjemme” i det forhold længere, så sig stop. Ikke med skrig og skrål, men med velovervejede begrundelser som bliver kommunikeret ud til din partner. Når man bestemmer sig for hvordan man vil have sit liv fremadrettet, så er det bare med at holde fast og gå frem. Det er så også der, at man finder sin styrke og bliver glædeligt overrasket over hvor stærk man egentligt er! Sammen med styrken, finder du nemlig også mere glæde, da den hjælper dig med at finde roen i dig selv.
Tiden er til forandring og handling og denne fuldmåne minder dig bare om, at det er ok at vise din styrke, både overfor andre, såvel som dig selv. Det er en del af forandringsprocessen og den er vigtig.
Lys og kærlighed fra Lisa Hausgaard – clairvoyant rådgiver