Fuldmåne Juni 2017

Der er fuldmåne den 9. juni kl.15.11.

Denne fuldmåne er også kaldet ”jordbærmånen”. Man kan tro at det er fordi den vil være rødlig, men det er den ikke nødvendigvis, men i stedet fordi den kommer i starten af jordbærsæsonen. Alt sammen meget sommerligt, kærligt og rolig, som i sig selv er ret livsbekræftende.

Der er, denne gang, en energi som handler om helbred og vigtigheden af, at samle dine energier. Det handler også om at finde din indre styrke og dermed, at kunne hvile i dig selv, for så at kunne finde roen i DET.  Når jeg siger at samle dine energier, mener jeg, at når du står i en given situation, hvor tingene er stressende eller uoverskuelige, så luk øjnene et øjeblik, træk vejret dybt og pust stressen ud igen. Gør det 2-3 gange. For hver gang du gør det, får du mere indre styrke, som igen giver dig ro og dermed det som skal til, for at kunne håndtere den given situation.

Når jeg starter med at sige det handler om helbred, er det fordi du muligvis har oplevet noget med dit helbred, som har gjort dig opmærksom på din krop på en anden måde end du plejer, og hvad du vil byde/tilbyde den. Har du en overbevisning om, at det skal behandles på en bestemt måde, kan det være du står i en situation, som får dig til at genoverveje, om det nu også er den rette beslutning. Når du gør det, er det vigtigt at lytte til din intuition – ikke nødvendigvis, til hvad andre siger til dig. Spørg  dig selv ”Er det, hvad jeg skal gøre? Eller det?” Du vil nemlig se, at tingene ikke altid er som det ser ud, udefra set, men er noget andet inde i dig. Altså, kig på DIN situation og hvad du føler er rigtigt for DIG – og så lyt til din intuition.

Når jeg skriver om ny- og fuldmåneenergierne, er det netop det. Energierne. Hvad er den overordnet energi-emne, som jeg og mange andre har oppe og vende på lige det tidspunkt. Det er ikke fordi man skal føle eller tro, at man skal lade sig påvirke eller styres af månen, blot være opmærksom på, at hvis du har lignende  oplevelser, så er du ikke ene om det. Energier kan være svære at forklare, men noget man fornemmer, og i dette tilfælde, følelser, tanker og fornemmelser det handler om.

Jeg håber du får en rigtig god fuldmåne og nyder at få lidt ro i din krop og sjæl, så du kan have et godt helbred og liv.

Lys og kærlighed fra Lisa Hausgaard – clairvoyant rådgiver, healer og zoneterapeut.