Der er fuldmåne den 12. marts kl.15.54.
Sikke en dejlig fuldmåne vi har denne gang! Den har en fantastisk stærk, inspirerende og følelsesmæssig healende effekt denne gang.
Som altid, handler fuldmåne om at se indad og være opmærksom på hvad du gerne vil have i din fremtid. Den sætter også lys på hvad der mangler at blive frigivet mht. følelser og tanker.
Denne fuldmåne handler også om handling, dine følelser og dit helbred. Det er tid til at sætte fokus på hvordan dine følelser påvirker dit helbred. Det er vigtigt at se indad, mærk din krop, vær opmærksom på din krop og på hvordan den reagere på dine følelser. Din frygt ifbm. evt. sygdom eller skavanker, kan du forvandle til det som kan heale dig. Når du kan mærke noget negativt dukke op, så er det tid til, at se på hvorfor du har de følelser og tanker. Hvad er der ved dem, som får din krop til at reagere som den gør? Hvad vil den fortælle dig? Hvad skal der til for, at du kan give slip på dem? Da det er en tid til at give slip, og månen er så stærk og healende som den er, er det nu, at tiden er inde til, at sige nu er det nok – nu har du ikke længere brug for de/den tanke/følelse som gør dig syg eller svag eller ked af det. Du har ikke længere brug for, at have det sådan. Det er ikke længere til gavn for dig. Det er tid til at give slip på det tunge klæde, som har holdt dig nede og tilbage.
Din utålmodighed med at der skal ske nogen forandringer er også godt. Den er nok stærkere end nogensinde. Den irritation som du har hold tilbage – holdt inde – skal ud. Din vrede skal ud, den kan hjælpe dig med at få din energi tilbage og brugt målrettet. Den skal nemlig hjælpe dig med at få dig til at gøre det som skal til, for at få de ting i dit liv du gerne vil have og det til at ske som du ønsker.
Da der er en stærk yin/yang energi, som betyder, at de følelsesmæssige yin/kvindelig og det handlekræftige yang/mandlig enegier trækker i hinanden, kan det godt virke som om, du følelsesmæssig er nemt påvirkeligt – og på lidt af en rutsjebanetur. Men det er dit JEG, som har behov for at der skal ske noget nu, og den er meget stærk. Det er netop denne frem og tilbage yin/yang som skal gøre dig endnu mere opmærksom på hvor du er i dit liv nu og hvor du vil og skal hen og hvad der skal til – for at det nu kan ske.
En god idé til at hjælpe dig i denne process – i denne dejlige fuldmåne tid – er at sætte dig og skrive ned, hvordan du har det hver gang du har en reaktione (vrede, tristhed, irritation, glæde, osv.) og se hvordan det hænger sammen med de tanker du har og evt. hvordan det påvirker din krop. Det kan godt være, at der stadig er noget eller nogen du mangler at give slip på. Det kan også være, at du tankemæssigt har givet slip, men du føler dig stadig lidt handlingslammet. Spørg dig selv, hvad er jeg bange for? Hvad er det modsatte af det jeg er bange for? Husk, at når du giver slip på noget som ikke længere er til gavn for dig, så åbner der sig døre til alt det nye og gode som du inderst inde har glædet dig til og ønsket dig.
Til sidst vil jeg sige, at det hjælper også rigtigt meget at være ude i naturen. Lyt til den – mærk den – lugt den. Det er lige meget om det er i skoven, ved havet, i en park, i din have, bare du tager naturen ind og lader den hjælpe dig med at inspirere og heale dig.
Med ønsker om et godt helbred og glæden ved livet.
Lys og kærlighed fra Lisa Hausgaard.