Tarotkort for juli 2017

Jeg har trukket et tarotkort for juli måned.

Det er Aleister Crowley tarot kort “Lovers” = de elskende.

Hvad betyder det for dig? Det handler om dit forhold til andre mennesker og specielt til ét bestemt menneske eller gruppe. Er du i et forhold, kan det nu være, at det er tid til at skilles eller arbejde på at få det til at fungere – hvis I begge ønsker det. Det kan også være for dig, som er alene, at tiden nu er inde til at finde din partner. Tiden er ihvertifald inde til, at se nærmere på, hvad du søger hos andre mennesker.

Når man tænker på det er sommer, juli måned og vi nu er passeret det første halvår af 2017, så passer det meget godt. Tiden er gået hurtigt og der er sikkert allerede sket meget for dig allerede siden januar, men nu er det vigtigt at kigge på hvilken mennesker du gerne vil have i dit liv, som du bl.a. kan dele alt det nye med.

Det handler ikke nødvendigvis om, at være kritisk overfor andre, men nærmere se på deres nuancer men også hvad de kan bidrage til i din udvikling. Ved virkeligt at åbne øjnene og se andres facetter og værdsætte dem men også være ærlig overfor dig selv ang. hvordan de i virkeligheden er overfor dig, kan være et vendepunkt for dig. Helst gerne et positivt en af slagsen.

Jeg håber du får en dejlig juli måned med masse af menneskelig inspiration.

Lys og kærlighed fra Lisa Hausgaard – clairvoyant healer og zoneterapeut.