Nymåne den 1. sept. 2016 kl.11.04.
Så er der nymåne igen, men denne gang har den en anden energi end tidligere, da der også er solformørkelse samt det, at vi lige er gået over i en astrologisk tid, som hedder Merkur i retrograd. Kort sagt, handler det om, at når Merkur går i retrograd, går tingene lidt ”baglæns”. Det kan skabe kommunikative samt teknologiske problemer, hvis ikke tingene allerede flyder i den rigtige retning. F.eks. kan man hurtigt misforstå andre og omvendt. Man siger også det heller ikke er det heldigste tidspunkt at lave kontrakter mm. samt, at f.eks. computeren eller bilen eller bus og togplanner giver dig bøvl på det helt forkerte tidspunkt, osv. Ikke at det SKAL ske, men blot at der er større chance for det.
Nu er det ikke sådan, at man skal frygte en masse, men bare være opmærksom på hvad du gør og siger og samtidigt være opmærksomme på, at lade være med at tag tingene så tungt hvis folk og ting ikke arter sig helt som du mente de skulle. Desuden, denne ”skæve” tid slutter den 22. sept, hvorefter tingene bliver lidt mere normalt igen.
Men hvad kan man bruge denne tid til? Sådan som jeg ser det, er det en tid som tvinger en til at kigge ind ad og se nærmere på hvilken retning man er på vej hen. Hvornår er det man bliver irriteret, vred, sur eller frustreret? Hvem eller hvad er man irriteret på? Hvordan håndtere du det? Hvad sker der inde i kroppen? Det hjælper ikke nogen, hvis du hidser dig op, over ting du ikke kan gøre noget ved. Hvis du tænker, ”Det her kan jeg ikke bruge til noget eller gøre noget ved”, så lad vær med at bruge mere energi på det. Det er ikke forkert at have de følelser, det er bare et spørgsmål om, at forstår hvorfor du har dem. Vrede kan nemlig skub dig frem til at tag handling, men også holde dig tilbage – det er op til dig, hvilken du vælger. Er vreden også noget med, at du ikke helt er på dit livs rette kurs?
Det kan være forståeligt nok, og det er ok hvis du f.eks. bliver vred over det, som du hører i nyhederne – men hvis IKKE du kan gøre noget ved det, så slip det. Men at holde fast i vreden over det – kan du ikke bruge til noget. Til gengæld, des mere du går og tænker på det som gør dig vred og fylder kroppen med den følelse, des mere tære det på dig. Til gengæld, holder det dig fra at gøre og tænke på det som giver dig glæde og det du rent faktisk KAN gøre noget ved.
Så de næste 3 uger, lad dig ikke blive påvirket af de ting og mennesker som går dig på, da det mest sandsynligt bare er en fase. Derefter, kig på hvilken retning du går og mærk om der er noget du skal ændre på. Men tag først den endelig beslutning (hvis det er noget større) efter den 22. sept., om du reelt skal ændre på noget.
Rigtig god 1. efterårsdag!
Lys og kærlighed
Lisa Hausgaard