Nymåne 29. november 2016

Nymåne den 29. nov. 2016 kl.13.19.

Så har vi igen nymåne. Normalt er nymåne forbundet med det nye, den næste fase i ens liv og nye idéer og impulser. Men hvis du har bemærket hvordan energien har været de seneste dage, så har den været langt fra rolig. Om så det handler om dig selv eller hvad der ellers foregår rundt om i verden i disse dage, så er der stadig meget uro, da vi stadig er i et ”9” år. Et år med afslutninger, oprør, given slip på de gamle tankemønstre og vaner, m.m. men også inspiration til nye idéer til fremtiden – altså idéer som viser sig i det nye år.

Men lige nu er der stadig rester af opgør og oprør i menneskets sind. Stadig en følelse af, at man ikke helt er der hvor man gerne vil være og utilfredshed med hvad der sker i ens liv og hvad der endnu ikke har manifesteret sig. Hvis man føler sig bundet eller magtesløs, som der faktisk stadig er mange der føler sig, så er det en indre uro der gør, at man følelsesmæssigt er ”ladet”. Det vil sige, at man gerne vil have at der sker noget eller at man får sine frustrationer ud – man vil gerne afreagere på en eller anden måde og man venter på, at se nogle positive resultater af sine forventninger.

Måske sker der det, at du ender i diskussioner om emner, der ikke burde sæt dit sind i kog, men som gør alligevel, fordi det er vigtigt at du føler du bliver hørt, men du har i stedet en opfattelse af, at du IKKE bliver hørt eller korrekt forstået eller talt ned til. I sådanne situationer, er det vigtigt at huske på, hvor forskellige vi er og ikke alle kan acceptere at andre har en anden opfattelse af tingene. Men det gør ikke noget. Vær åben overfor alle vinkler. Hvor vigtigt er det for dig at have ”ret” eller ikke give modparten ret? Når du er færdig med at diskutere, så give slip på alle de emotioner der køre rundt i kroppen, for de vil kun trække dine energier ned. Det vil aldrig gavne dig eller de handlinger du foretager dig derefter. Men giver du slip på tankerne og følelserne ifbm. en evt. diskussion, så har du nemmere ved, at få den positive og glade energi tilbage.

Vær fortrøstningsfuld ved at vide, at dette år snart er slut. Energierne bliver bedre og du får lært en masse om dig selv og andre. Alt skidtet kommer op til overfladen så det kan blive renset væk – det gælder både hos dig og i det store perspektiv.

Rigtig god nymåne!

Lisa Hausgaard – energi healer og zoneterapeut.