Velkommen
Mit navn er Lisa Hausgaard, jeg er født i 1964 og er intuitiv healer, zoneterapeut og clairvoyant.
Mit ønske og mål med mit liv er, at hjælpe så mange som muligt med at komme ovenpå fysisk og psykisk og med at blive glade for deres liv. Jeg ser mig selv som et redskab til at hjælpe andre, med at afdække deres problemer og løse dem.
Den spirituelle, åndelige og alternativ verden, har altid haft stor betydning for mig. Jeg har nok hele tiden vidst, fra ca. 11 års alderen, at den måde jeg fornemmede ting på var lidt anderledes end andres. Jeg var meget fintfølende overfor andres energier, følelser og reaktioner. Allerede som ung, var det mig som var problemløseren og så livets udfordringer som noget man sagtens kunne klare, med den rette holdning. For at forstå hvad der skete for mig, begyndte jeg at læse bøger og gå på selvudviklings- og kosmologi kurser. I 1998 uddannede jeg mig som zoneterapeut idet jeg fandt at zoneterapi understøttede mine healings kompetencer. Jeg lærte om og har brugt både krystaller, vakuumterapi, blomsterremedier, øreakupunktur og meget andet. Jeg uddanner mig løbende for hele tiden, at forbedre og udvikle mig. Gennem tiden har jeg selv haft mine egne fysisk og psykisk rutsjeture, og erfaringer herfra indgår selvfølgelig også i mine behandlinger da disse er en del af mig.
Det jeg nu koncentrere mig om er, at:
Finde årsag: via samtale afdækker vi problemet.
Finde løsning: ved hjælp af zoneterapi, healing, samtale og evt. øreakupunktur og kost- og vitamin/mineral rådgivning, finder vi den løsning som virker netop for dig.
Fordi: Erfaring har vist mig at denne kombination rykker. Du får mere glæde og ro både fysisk og psykisk og dermed større livskvalitet, og jeg får lov at udleve mit kald.
Nogle af mine uddannelser:
Zoneterapeut/øreakupunktør – uddannet ved Helseskolen i Søborg
Trance- og intuitiv healer – kurser hos Arthur Findley College, UK og intuitiv healer Wayne Lee
Clairvoyant – uddannet hos Magic in You v/Lone Hertz
Blomsterremedieterapeut – uddannet ved Spirit of Flower v/Eva Selander
Coach – kursus på Niels Brock