Påsken April 2017

Påsken – Hvad betyder det egentligt?

Ifølge Kristendom – Palmesøndag er søndagen inden påske. Det er dagen, hvor Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og modtages som en konge af masserne. Skærtorsdag er den dag, hvor Jesus spiser det sidste måltid sammen med sine disciple. Ved samme måltid bliver Jesus forrådt af Judas for 30 sølvpenge. Langfredag er dagen, hvor Jesus bliver forhørt af den romerske statholder Pontius Pilatus, der ender med at overlade dommen til folkemasserne. De dømmer Jesus skyldig, og kræver Barabbas, en hærdet massemorder, frigivet. Jesus – pisket og tornekronet – må selv bære korset ad Via Dolorosa – smertens vej – op til Golgata, Hovedskalsbjerget, hvor han bliver korsfæstet og ånder ud om aften. Påskesøndag er dagen, hvor kvinderne ser, at stenen er væltet fra graven, og Jesus er væk. En engel i funklende klæder møder dem og fortæller, at ham de søger, ikke længere er her, men at han er genopstanden og gået forud til Galilæa. I kirken synges om det, der skete ved graven påskenat. Genopstandelsen fejres, og det bliver den også i alle landets kirker. Det er kirkens største festdag.

Hvorfor bruger vi Påskeharer og æg – Hvis man ser på det engelske ord for Påske – Easter – ligner det meget navnet Ishtar. Påske var oprindeligt en fejring af Ishtar, som var den Babylonske Gudinden af fertilitet, sex, krig, styrke og kærlighed. Hendes symboler – som ligner meget æg og kaniner – var og er, fertilitet og sex. Man kan sige, at ægget og haren repræsentere fejring af det nye samt kærlighed.

Spirituelt og udviklingsmæssigt – At rense ud ifbm. Påsken – er det ved at gøre klar til næste fase af rejsen i dette år? Det betyder at rense ud i det gamle ”døde” dig, som ikke længere er til gavn for dig. Det er et rigtigt godt tidspunkt, at kigge på ens liv og se hvad negative tanker du har og hvorfor du har dem. Hvad i dit liv holder dig tilbage? Er det din generelle holdning til livet, eller dine venner eller familiemedlemmer, eller dit arbejde, din partner, stedet du bor eller er det alt det rod eller de ting og sager som du fylder dit hjem, eller dine tanker med? Tag alt op til betragtning og kig på det og se hvad der føles tungt eller irriterende eller utilfredsstillende. Derefter er det bare at give slip på det. Hvis det drejer sig om personer, så træk dig tilbage eller sige helt fra. Hvis det er ting så giv det væk eller sælg det. Hvis det er arbejde så begynd, at kigge efter noget andet, som virker mere inspirerende. Hvis det er dine holdning, så spørg dig selv, hvorfor tænker jeg sådan, og hvordan kan jeg ændre det, for derefter at se mere lyst på tingene. Hvis det er for mange tanker, så evt. øv dig i, at sig til dig selv, at lige her og nu, i dette øjeblik, bliver mit fokus på … og så koncentrer dig om det. Man vil hurtigt opdage, at sine hverdage vil virke lettere og mere overskueligt og du vil føle dig mere glad. Har man brug for mere inspiration, findes der også bøger om emnet ”Ryd op i dit rod”.

I bund og grund er Påsken et godt tidspunkt, at give slip på ens ”gamle bagage” så man kan føle sig lettere og mere energifyldt til resten af året og livet. Det er et passende tidspunkt, da Påske symboliserer, at det er forår og det er lysere udenfor med masser af farver, så man ikke kan undgå at få et smil på læberne når man ser det.

Husk på, at man er i konstant udvikling og det viser sig ved, at man hviler mere og mere i sig selv og nyder livet mere og mere her og nu, og dermed har nemmere ved at håndtere livets udfordringer.

God Påske!

Lisa Hausgaard – clairvoyant rådgiver