Skt. Hans aften den 23. juni 2016.
Hvorfor fejrer vi Skt. Hans aften og hvorfor brænder vi ”heksen” af? Hvem var de hekse? Hvad betyder det hele egentligt?
Til at starte med, vil jeg fortælle at den sidste levende heks blev brændt ved bålet i 1693. Det er heldigvis et stykke tid siden. De ægte hekse, var datidens naturlæger/jordmødrer/klogkone – som folk henvendte sig til, hvis de var syge eller skulle føde et barn. De dyrkede og respekterede jorden, månen, stjernerne og forstod deres naturlige og medicinske påvirkningen af mennesket og var faktisk ret ydmyge. De havde oftest deres viden fra deres slægtninge, en viden som blev nedarvet fra f.eks. mor eller bedstemor. Problemet med dem var, at de havde en hvis magt, fordi de vidste og fortalte ting, som folk lyttede til, når de havde brug for hjælp og rådgivning. Det gjorde så, at datidens politikere ikke havde den samme magt til at få folket til at gøre hvad DE ville have. Så hvad gør man så, ja, så siger man at de er onde hekse som de ikke kunne stole på og var farlige. Dette gør folk bange og får dem til sidste til at brænde, halshugge, drukne eller presse ”heksene” til døde. I kølvandet på ”heksene” var der jo også mennesker som var fysisk eller psykisk syge samt dem som satsede livet ved at kæmpe for de dømte – og de blev alle dømt onde og farlige, og udskældt som ”hekse” og blev brændt, osv. Man kan kun sige, at heksebrænding gik ud over ganske uskyldige og bare anderledes mennesker som ikke passede ind i datidens nye normer.
Den Helgen som har lagt navn til Skt. Hans aften, er Johannes Døberen og den 24. juni er Johannes Døberens helgendag.
Men hvorfor fejre vi Skt. Hans som vi gør? Det er fordi bønderne i sin tid, brugte det som midsommerild – altså til at brænde det som er ondt, væk. Altså det som de var bange for. Selve det at brænde hekse var noget andet og en anden slags bål. Men man mente at hvis man lavede bålet ved midsommer, så holdt man også heksene væk, da man mente de var mest aktiv på helligaftener. Man lagde dog ikke kludehekse på bålet den gang. Første gang man brugte heksen på bålet samt sommervisen, var ved Jellinge omkring år 1900.
Nu er jeg ikke tilhænger af, at brænde en heks af ved et bål, og jeg har egentligt altid følt, at det virkede meget makabert at man brændte en dukkeheks af ved Skt. Hans aften. Derfor føler jeg, at når nu man fejre Skt. Hans og han er en helgen, samt man laver et bål ved midsommer, så må jeg se på hvad det ellers kan betyde. For mig, er det symbolsk. Jeg brænder det af som ikke er til gavn for mig mere. At give slip på – eller brænde – det negative som holder mig tilbage. Dette er typisk ting fra fortiden som jeg stadig går og tænker på men er til ingen verdens nytte for mig. Hvis du har lyst, kan du evt. skrive det ned som fylder dine tanker, som du føler er negative eller onde og brænde det på bålet i aften. Vi er jo også midt i den tid, hvor dagen er længst og der er lys på dig – den tid hvor det er det positive og givende dig, som skinner igennem.
Jeg ønsker dig en dejlig aften, med et bål som giver inspiration til at give slip på det gamle og at se lyst på det nye. Sommeren er en dejlig tid med ikke bare lys, men hvor vi er ude og nyder livet og naturen og hinanden og hvor vi kan mærk os selv og den glæde livet byder.
Rigtig god Skt. Hans – håber du nyder midsommerilden.
Kærlig hilsen
Lisa Hausgaard